Nyt fra DUB
21. juni, 2007 at 10:57 | In DUB, Videndeling | Leave a CommentIgen var der trængsel på Børneemnemmødet, så her får I sidste nyt om udviklingen på børnehjemmesiden og vores videndelings-projekt.
Hjemmesidens design
Måske har I allerede lagt mærke til at børnehjemmesiden er præget af et nyt gennemgående design: Øverst – bjælke med ikoner, der matcher sidens indhold. Siderne har fået forskellige farver og baggrund. Mediemusen har erstattet det hoppende hus og er blevet gennemgående logo. Man bliver på Børne-hjemmesiden undtagen, hvis man bruger det nye diskrete logo til Voksen-hjemmesiden nederst.
“Skæve bobler” omkring forsidebillederne er på vej, for at bløde lidt op på det firkantede udtryk.
Ligeledes er nye kategorier og opdaterede links i “Ud på nettet” meget snart på trapperne. Fremover er det planen at der jævnligt skal opdateres og rydes op i kategorierne flere gange om året. Desuden løbende opdatering med nye spændende links – send gerne links til DUB når I støder på noget.
Total Tidsrøver
Tidsrøveren er kommet rigtig godt fra start – det er flotte og meget forskellige indlæg I har lavet. Vi er klar til en ny runde i kalenderen; vi har plottet de indtil videre kendte navne ind, så I må selv bytte rundt hvis tidspunktet ikke passer jer. Kalender
Husk at medtænke et oplæg til en plakat, som I sender til Sabrina, så vi alle har noget PR til det fysiske bibliotek om månedens Total Tidsrøver.
Profiler
Det er jo vores plan at alle børnebibliotekarerne skal præsenteres med en kort, personlig og lidt skæg profil på hjemmesiden. Realistisk set kan det nok blive efter sommerferien, hvor vi også har navne på de nye kolleger. Gense oplægget her (bilag nederst) og kom gerne med en tilbagemelding her på bloggen eller på mail.
Videndeling
Bedst som vi syntes at vores videndeling generelt er gået lidt i stå og bloggen hensygnet i glemsel – er der flere der har lagt indlæg på. Så tjek den jævnligt og kommenter på kollegernes indlæg og kom med dine egne.
I DUB har vi talt om ,at selv om både Blog, Netvibes og Del.icio.us er gode og brugbare redskaber for os, så overskygges fordelene endnu af, at det er ekstra steder, der ofte skal tjekkes og vedligeholdes.
Det er et stort problem at vi ikke længere kan indstallere Del.icio.us-knapper på pc’erne. Det gør det besværligt at oprette og vedligeholde egen linksamling, som kan flyttes med rundt mellem arbejdspladserne – og at dele guldkornene med andre i en fælles linksamling.
Ligeledes ville det være dejligt (og snart nødvendigt) med en RSS-reader i mailprogrammet. Det er jo efterhånden muligt at modtage feeds fra rigtig mange interessante steder – og dermed måske tage toppen af mailboksen.
Hilsen
Lene og Karin
Sprogets legeplads
7. juni, 2007 at 14:35 | In Billedbøger, Børnekultur, Formidling, Rim og Remser, Videndeling | Leave a CommentSpiloppen ville gerne have et oplæg fra børnebiblioteket om billedbøger og højtlæsning til et forældremøde i børnehaven, d. 23. maj. Her er Slides, Egne noter og Litteraturliste
JAK
Bogvogterkursus for børnehavebørn
7. juni, 2007 at 14:13 | In Børnekultur, Formidling, Videndeling | 1 CommentHer er de noter jeg brugte ved Bogvogterkursus for Frændehus Børnehave i april 2007. Brug hvis i kan.. og kommenter endelig og giv nye ideer videre.
Jacob
Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.