Læselyst i Den sorte Diamant d. 1.11.07
6. november, 2007 at 13:11 | In Børnebøger, Børnekultur | Leave a CommentLene og undertegnede deltog i det afsluttende Læselystkampagne-arrangement i Diamanten.
Det var en inspirerende dag fuld af læselyst – og det lyder heldigvis som om der fortsat bliver støtte til drift af eksisterende og opstart af nye gode læselyst-ideer, selv om selve kampagnen slutter nu.
Læs mere her og se fx hvad Hanne Kvist siger om børn og triviallitteratur.
hilsen fra Karin
Sprogets legeplads
7. juni, 2007 at 14:35 | In Billedbøger, Børnekultur, Formidling, Rim og Remser, Videndeling | Leave a CommentSpiloppen ville gerne have et oplæg fra børnebiblioteket om billedbøger og højtlæsning til et forældremøde i børnehaven, d. 23. maj. Her er Slides, Egne noter og Litteraturliste
JAK
Bogvogterkursus for børnehavebørn
7. juni, 2007 at 14:13 | In Børnekultur, Formidling, Videndeling | 1 CommentHer er de noter jeg brugte ved Bogvogterkursus for Frændehus Børnehave i april 2007. Brug hvis i kan.. og kommenter endelig og giv nye ideer videre.
Jacob
Bøfakonference i Stockholm
31. maj, 2007 at 13:24 | In Børnekultur, Formidling, Videndeling | Leave a CommentSå lykkedes det. Drømmen om én Bøfa-konference i Stockholm, som blev undfanget sidst Bøfa var på farten i Vejle og Frederikshavn 2005, kunne realiseres – og mandag d. 7.5 kl. ca. 15.00 myldrede det ind på Sergels Torg med børnebibliotekarer fra alle verdenshjørner.
Rum för barn.
Med til at give næring drømmen om en tur til Stockholm var én af foredragsholderne på den sidste konference. Den daværende leder af Rum för barn Giovanna Jörgensen. Hun fortalte i så glimrende og inspirerede vendinger på svensk med italiensk accent, om den nyindretning man var i fuld gang med at planlægge.
Så er det vidst lige tiden for et tilbageblik. Giovanna Jörgensen er ikke børnebibliotekar, men derimod kunsthistoriker. Hendes drøm var at virkeliggøre drømmen et børnebibliotek i børneperspektiv – og med udgangspunkt i Maria Montessori pædagogiske tanker.
Og det er vidst også lige tid til et lille sidespring. Montesorri var oprindeligt læge – den første kvindelige i Italien – senere begyndte hun at arbejde indenfor psykiatrisk pleje og behandlingen og hun specialiserede sig i åndssvage børn. Hendes arbejde var så vellykket at flere af hendes elever kunne overføres til almindelige skoler. Her fandt Montessori ud af at børnene blev underkuet, og det eneste menneske der var aktivt, var den der underviste.
Maria Montessori’s pædagogik bygger bl.a., på:
- et samfundssyn, hvor børn selv skal have lov udfolde sig, inden for nogen rimelige rammer, og ikke bremses af de voksnes normer og regler. Hun mener at samfundet undertrykker børnene i deres opdragelse, og at disciplin opnås igennem frihed, der tillades dog ikke at barnet må lege frit med materialet.
- et menneskesyn, hvor et barn der opdrages som selvstændigt individ, vil udvikle deres intelligens og koncentration når de får materialer og legetøj at arbejde med, som er tilpasset det enkelte barn, da motorik og intelligens hænger sammen
- Montessori vil opdrage børn til friheden, rammen for valgfrihed er trukket skarpt op, der er ikke plads til formningsaktiviteter. hun mener ”børn tørster efter viden og arbejde, og ikke denne tåbelige leg”. Pædagogens rolle: hvert enkelt barn, som en selvstændig person, der skal støttes og vejledes.
- Montessori’s metoder tager dels udgangspunkt i videnskaben, desuden lægges der vægt på barnets frihed, selvstændighed og udvikling. Hun var den første til at forme møbler og materialer der var tilpasset børn.
Værd at at nævne i indledningen er også at pengene til ombygningen er primært skaffet via private midler. Varehuskæden Åhléns har sponseret skr. 3.240 000 …..
Store forventninger – og et bibliotek med lyskurv.
Med baggrund i Giovanna Jörgensen’s indlæg var det med en vis spænding at se det færdige resultat. For nu at blive ved det økonomiske, hvordan forløb så samarbejdet med en privat sponsor? Man havde ideer og deadlines mv. skulle overholdes. I forbindelse med åbningen udgav Åhléns en børnebog – en antologi. Man havde én ide om de emner, man ville have med – men der var ingen indblanding i de enkelte historier.
Samarbejdet virker ret diskret – på et skilt står der kort og godt ”I samarbete med Åhléns”.
Indretningen af biblioteket virker overordentlig gennemført. Gedigne og velforarbejde materialer. Meget enkel indretning for de små, mere avanceret for de større medhuler og inspirerende trapper, og meget enkelt og rolig for de største. Overalt er der lagt stor vægt på æstetik, og især i området for de halvstore børn mange inspirerende detaljer. Små udstillingskasser – f.eks. med en dampmaskine, ure, så man kan se hvad klokken er andre steder i verden osv. osv. Opstillingen er overalt i emner og genre ”Tuddbiler” (brand- og redning), Kärlek, Sagor osv.
Men også masser af praktiske detaljer: Mikrobølgeovn til at lune sutteflasken, og der er friske bleer i automaten.
En rigtig sød detalje er et akvarium med piratfisk
”Rum för barn” er blevet en overvældende succes hvad publikumstilstrømning angår. Der er 1500 – 2000 daglige besøgende. Der er opsat en lyskurv til at regulere tilstrømningen, og et nyt ord er opfundet – barnevognsparkeringsvagt – der hjælper med til at finde p-plads til de mange vogne.
”Rum för barn” er ikke blevet den fredelige oase midt i storbyen som det egentlig var tænkt som …..
Læs mere:
www.kulturhuset.stockholm.se/default.asp?id=1549 – indretning og åbningstider mv.
www.kulturhuset.stockholm.se/default.asp?id=3712 – ” Drömbibliotek för barn blir verklighet”
www.flickr.com – søgeord ”rumforbarn” = 57 billeder.
Dieselverkstaden – Ett ganska ungt och mycket annorlunda bibliotek
Er ”Rum för barn” det pæne, rolige og æstetiske bibliotek så er Dieselverkstaden, så er biblioteket i Dieselverkstaden det ”moderne”, dynamiske, livlige – ikke særligt stille bibliotek.
Dieselverkstaden kort! Konceptet er set før. Gammel industri – i dette tilfælde gamle hæderkronede Atlas Copco flytter ud af byen – og de tomme bygninger indrettes til kulturhus, i dette tilfælde blandt andet 2 teatersale, biografer, museum, billedskole, bibliotek, cafe, osv, osv.
Dieselverkstaden er beliggende i Nacka kommune – ca. 15, min fra Stockholm C. Det er en forstad i befolkningsmæssig vækst. Bystyret: ” I Nacka kommun bildar moderaterna, folkpartiet och kristdemokraterna tillsammans politisk majoritet.” – altså en blå kommune, og det er ikke helt uvæsentligt i forhold til biblioteket i Dieselverkstaden. Der eksperimenteres der med anderledes ”organisationsformer” og ejerforhold. På sin blog beskriver biblioteket sig selv som:
”Ett ganska ungt och mycket annorlunda bibliotek som satsar på ny teknik och stora upplevelser. Drivs i privat regi av ett personalkooperativ, på uppdrag av Nacka kommun”. De ”ansatte” har med andre ord sagt farvel til den trygge kommunale ansættelse !!, og danner en bestyrelse der driver biblioteket på basis af en kontrakt med Nacka kommune. Stigende udlån betyder flere penge – færre det modsatte……
”Dieselverkstadens bibliotek öppnades hösten 2002. Vi vill utmana det traditionella biblioteksbegreppet och istället för långa rader av bokhyllor lämna utrymme för aktiviteter och upplevelser för alla sinnen. Vi har en stor samling dvd-filmer, den senaste och bästa musiken på cd, en välmatad serieavdelning, tv-spel (X-box)
som du kan spela på plats plus mycket annat: böcker, tidskrifter, fanzines, prova på-verkstäder, internetsurfande, musiklyssning, datorspel och myshörnor för både barn och vuxna. I samarbete med musicbrigade.com kan du välja och vraka bland nära 10 000 musikvideos på en musikdator” www.nacka.se/default/PlatsID.2167/vis.1 Altså et bibliotek med en mediemæssig ligestilling.
Der er masse af gode ideer og detaljer i Dieselverkstaden. Det ligger som en integreret del af kulturhuset – og der er ingen skarp grænse mellem mellem café’en i foyeren og selve biblioteket. Det er ikke et stille bibliotek – men mens vi var der, var det støj på den gode måde (det var ikke os der støjede), et hus og et rum der syder af liv. Konsolspil gør sig nu bedst på et stort fladskærms tv. Og der var en rigtig smart ”jukeboks” på prøve – her kunne man med sin USB-nøgle downloade musik, lydbøger, film osv. Den var smart.
Der er 6 ansatte. Der er åbent 53 timer om ugen. Skemaet for de ansatte aftales fra uge til uge. Der 90% selvbetjening….
P.s. Der var navnlig én detalje man som dansker kunne blive rigtigt misundelig på. Også i Sverige har man et mere naturligt forhold til nye medier, udlån og licenser. Prisen er forholdsvis den samme som i DK – men biblioteket kunne gå ned i den nærmeste butik og købe den(t) pågældende film el. spil – og låne det ud. Det var også smart.
Læs mere:
http://www.flickr.com – søgeord ” Dieselverkstaden” (ikke alle billeder er dog fra konferencen) = 38 billeder.
www.blogger.com/profile/08079282255064340615
www.svd.se/dynamiskt/kultur/did_11383908.asp
www.lansmuseum.a.se/besok/diselv.html
www.dieselverkstaden.se
Billerne var taget af Helle Andresen, “Marias23ting” & Peder Lykke Jeppesen
Skriv en kommentar
Af Peder Lykke Jeppesen
Skønt at vi har Beth Juncker til at huske os på dette:
22. maj, 2007 at 12:20 | In Børnekultur | Leave a CommentGlem ikke børnenes kultur
18-05-2007
Forskningsrådsprofessor Beth Juncker havde et klart budskab til deltagerne i Biblioteksskolens temadag om børn og kultur den 10. maj: Lektiecaféer må ikke overskygge de bibliotekstilbud, der fremmer børns kulturelle læring. I denne artikel uddyber Beth Juncker sit synspunkt.
Biblioteksstyrelsens strategi: Fra information til viden. På vej mod videnssamfundets bibliotek understreger, at børn spiller en særlig rolle. De er fremtidens ”potentielle voksne biblioteksbrugere” – men nutidens børn bruger bibliotekerne mindre og mindre, så noget må gøres.
Vi står i en tid, der på børnenes felt håndhæver den gamle oplysningstradition. Den prioriterer stadig børn som ’becomings’ og ikke som ’beings’ – væsner, der på egne betingelser er tænkende, aktive, kulturelt formende og socialt handlende væsener. Den arbejder systematisk med pædagogiske læreplaner i vuggestuer og børnehaver og med obligatorisk børnehaveklasse. Den nedlægger gruppeeksaminer, afskaffer kreative fag i gymnasiet og indfører regelmæssige testninger og offentligt sammenlignelige gennemsnitsniveauer i folkeskolerne. Biblioteksstyrelsen liner op i rækken med fremtidens biblioteker som ’læringsrum’ og lektiecaféer, knyttet til universiteter, højere læreanstalter, skole og dagtilbud. En strategi, der satser på formel læring og nedprioriterer den kulturelle læring og de kulturelle læreprocesser.
Vi står i en tid, hvor erhvervslivet råber på kreativitet, på innovation, på evne til samarbejde i grupper og på tværs af grænser og kulturer, fordi vi for længst har forladt både Danmark som landbrugssamfund og Danmark som industrisamfund.
Fremmer vi kreativitet og innovation ved at nedtone folkebibliotekernes fritidsprofil og understrege deres forpligtelse på formel læring og faglige kompetencer? Nej! Hvis hele det kulturelle udtryksregister, der er forudsætningen for grundlæggende kulturelle kompetencer ikke har fået lov til at udvikle sig, er der ikke meget kreativt og heller ikke megen lyst til at erobre og udvikle det faglige med.
Børns og unges kultur er mediekulturer, men hverken børnekulturen eller skolekulturen er det endnu. Den europæiske undersøgelse af børns og unges mediebrug konkluderer blandt andet, at medierede og ikke-medierede fritidsaktiviteter smelter sammen. Fritidens mediebrug er mere differentieret og mere avanceret end mediebrug i skolen, hvor man primært anvender medier som midler til anden læring. Det ses også, at mediereception og medieproduktion hænger intimt sammen. Børn overfører læring mellem genrer og medier. Og nye medier supplerer gamle, de erstatter dem ikke. (Det er køn, der spiller den største rolle for mediebrugen.)
Intet af det, der rører sig i det børnekulturelle system, bør være børnebibliotekerne fremmed. De har pligten til at have viden og viden om, til at have og håndtere informationer, og de har stadig magten til at vælge og fravælge og dermed kvalitetsstemple de informations-, oplysnings- og oplevelsestilbud, vi anser for umistelige for alle børn. Hvad børnebibliotekerne end vælger at gøre eller ikke gøre er et billede på deres kulturpolitik. Selv når man ikke mener at have en, har man det!
Nyhed fra DB Hilsen fra Karin
Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.