Jubiii – ny linksamling
25. juli, 2007 at 17:26 | In DUB, Formidling, hjemmeside | Leave a CommentSå lykkes det, der er kommet ny linksamling på børnehjemmesiden – http://www.koegebib.dk/boern/nettet.asp
Linksamlingen består af en “forside” med de 12 kategoerier – som er præsenteret med måde tekst og billede.
Under hver kategori findes så de links som KHL og LEK har valgt ud – men I andre må meget gerne byde ind med flere. Hvert link har en kort note og et stort billede (som også er link). Til højre har vi atter placeret et vindue til Dotbot med en søgning på et enkelt ord ned i Kloge Åge (tak, Michael).
Vi håber I syntes om vores nye linksamling og derfor formidle den til børnene og selv være med til at udbygge den løbende. Send gerne fede links til KHL eller LEK så tager vi hånd om sagen.
En sidste ting der skal nævnes er at DUB har til hensigt at gennemgå linksamlingen min. 4 gange årligt så der jævnligt bliver luet ud i gamle (uaktuelle) links og evt. oversete døde links.
Venlig hilsen
Karin og Lene
Nyt fra DUB
21. juni, 2007 at 10:57 | In DUB, Videndeling | Leave a CommentIgen var der trængsel på Børneemnemmødet, så her får I sidste nyt om udviklingen på børnehjemmesiden og vores videndelings-projekt.
Hjemmesidens design
Måske har I allerede lagt mærke til at børnehjemmesiden er præget af et nyt gennemgående design: Øverst – bjælke med ikoner, der matcher sidens indhold. Siderne har fået forskellige farver og baggrund. Mediemusen har erstattet det hoppende hus og er blevet gennemgående logo. Man bliver på Børne-hjemmesiden undtagen, hvis man bruger det nye diskrete logo til Voksen-hjemmesiden nederst.
“Skæve bobler” omkring forsidebillederne er på vej, for at bløde lidt op på det firkantede udtryk.
Ligeledes er nye kategorier og opdaterede links i “Ud på nettet” meget snart på trapperne. Fremover er det planen at der jævnligt skal opdateres og rydes op i kategorierne flere gange om året. Desuden løbende opdatering med nye spændende links – send gerne links til DUB når I støder på noget.
Total Tidsrøver
Tidsrøveren er kommet rigtig godt fra start – det er flotte og meget forskellige indlæg I har lavet. Vi er klar til en ny runde i kalenderen; vi har plottet de indtil videre kendte navne ind, så I må selv bytte rundt hvis tidspunktet ikke passer jer. Kalender
Husk at medtænke et oplæg til en plakat, som I sender til Sabrina, så vi alle har noget PR til det fysiske bibliotek om månedens Total Tidsrøver.
Profiler
Det er jo vores plan at alle børnebibliotekarerne skal præsenteres med en kort, personlig og lidt skæg profil på hjemmesiden. Realistisk set kan det nok blive efter sommerferien, hvor vi også har navne på de nye kolleger. Gense oplægget her (bilag nederst) og kom gerne med en tilbagemelding her på bloggen eller på mail.
Videndeling
Bedst som vi syntes at vores videndeling generelt er gået lidt i stå og bloggen hensygnet i glemsel – er der flere der har lagt indlæg på. Så tjek den jævnligt og kommenter på kollegernes indlæg og kom med dine egne.
I DUB har vi talt om ,at selv om både Blog, Netvibes og Del.icio.us er gode og brugbare redskaber for os, så overskygges fordelene endnu af, at det er ekstra steder, der ofte skal tjekkes og vedligeholdes.
Det er et stort problem at vi ikke længere kan indstallere Del.icio.us-knapper på pc’erne. Det gør det besværligt at oprette og vedligeholde egen linksamling, som kan flyttes med rundt mellem arbejdspladserne – og at dele guldkornene med andre i en fælles linksamling.
Ligeledes ville det være dejligt (og snart nødvendigt) med en RSS-reader i mailprogrammet. Det er jo efterhånden muligt at modtage feeds fra rigtig mange interessante steder – og dermed måske tage toppen af mailboksen.
Hilsen
Lene og Karin
Mere nyt fra DUB
16. marts, 2007 at 15:07 | In DUB, Uncategorized | 1 CommentVi vil godt give brugerne en mulighed for at få de rigtige svar på vores TT-quizzer. Samtidig er vi blevet opmærksomme på at vi ikke nødvendigvis alle kender svarerne på hinandens spørgsmål. Derfor har vi rettet huskesedlen for Total Tidsrøver og oprettet en side på Thyra hvor, quizsvarene lægges som bilag.
Ved månedens quiz vil vi henvise til at svarene fås i børnebiblioteket og igen forbinde det fysiske og virtuelle bibliotek.
hilsen Karin og Lene
Nyt fra DUB
22. februar, 2007 at 17:37 | In DUB | 4 CommentsTotal Tidsrøver (TT)
Lad os starte med lidt kvantitativ ros:
- På bibliotekets hjemmeside ligger Total Tidsrøver pt. som den 13. mest besøgte side. I januar havde TT f.eks. 300 besøgende, og i hele sin ”levetid” har der været over 1000 forskellige forbi.
- Desuden er Total Tidsrøver med i Top10 på Google med Astrid Lindgren temaet, når man søger på Astrid Lindgren begrænset til sider fra Danmark. http://www.google.dk/search?hl=da&q=astrid+lindgren&btnG=S%C3%B8g&meta=cr%3DcountryDK
Hvis vi ser på siderne, syntes jeg allerede at vi formår at præsenteret en god blanding af forskellige temaer og materialer flot – og dette skyldes især det forarbejde som 2x Michael har designet.
Denne februars TT: ”Hit med Historien” rammer rent en af de visioner DUB teamet har opstillet, nemlig at sætte fokus på det lokale. Nationalt har vi DOTBOT, så vi skal i stedet koncentrere os om det vi er bedst til.
Februar har også medført endnu en interaktiv mulighed, nemlig et memoryspil. Det er ikke let, men derimod sjovt at se hvor meget bygningerne i Køge har forandret sig.
Fremover vil det derfor være muligt at vælge memoryspillet som een af de to interaktive elementer i månedens TT.
I sammen åndedrag vil vi gerne minde dig om at der på Thyra en kalenderoversigt, hvor det fremgår hvornår det er din tur til at lave indhold. Hvad indholdet skal være er derimod op til dig, men vi andre vil gerne vide det – både af nysgerrighed, for ikke at vælge det samme eller måske generes nye ideer …
Så snart du har en idè bør du tilføje denne i kalenderoversigten!
Hvis du har spørgsmål til arbejdsbeskrivelsen eller andet ifht. TT så spørg, spørg, spøg … (KHL og LEK hjælper gerne!)
Børnehjemmesiden
Flere ændringer er på vej, og det er i første omgang på forsiden. Der er to ændringer på forsiden der vil være tydelige for dig:
1. Børnehjemmesiden får ny adresse – den bliver nemmere og kortere. Adressen i dag (www.koegebib.dk/boern/default.asp) er ikke så elegant på trykt materiale eller nem at huske for brugerne.
2. Få et lidt nyt design – som gør forsiden mere ”blød”. Se de generelle retningslinjer for design ændringer vi arbejder med – findes på Thyra. Disse retningslinjer er udformet med baggrunde i forskellige kilder – både litteratur og Michael C. minibrugere undersøgelse. Hvis du skulle have lyst til at læse lidt om webdesign for børn, kan blandt andet denne artikel fra EMU anbefales.
De næste planlagte ændringer på børnehjemmesiden er ”Ud på nettet”. DUB er for tiden i gang med at finde nye gode og sjove links til de tolv kategorier, som den nye udgave af ”Ud på nettet” vil indeholde. Det nye design for ”Ud på nettet” bliver en form for emne indgang, altså en forside med det tolv kategorier. Lay-outet relaterer sig designmæssigt til den emneindgang vores brugere kender fra Søren Søgemus. Hver link kategori vil have sin egen under side, med netop denne kategoris link. Det skulle gerne give os mulighed for løbende at udvide linksamlingen uden at skabe en alenlang scroll-side.
Og så er der selvfølgelig vores Hekse- og Troldmandsprofiler som også er på trapperne, og med i næste fase af ændringer/tilføjelser på Børnehjemmesiden.
Videndeling
Videndeling er en anden del af DUB projektet, og vi er så småt i gang. Et af tiltagene er netop denne blog som du læser nu – og du må meget gerne kommentere – det er ganske nemt.
Hvis du selv har et indlæg, du gerne vil have på bloggen, kan du få password og login af Karin eller Lene.
Vi har forsøgt at introducere nogle af vores kollegaer til Del.icio.us – social bookmaking og Netvibes – en Feed reader (RSS nyheder).
Der er lidt gang i den fælles Del.icio.us konto og vi håber at denne udvikling vil fortsætte.
Øvelse gør mester, og husk at dele dine links (for:koegebibliotekerne), vi vil så gerne vide mere!
Hvis I finder oplagte links til Børnehjemmesidens ”Ud på Nettet” må I gerne give den et Tag der hedder: ud_på_nettet (husk underscore hvis du bruger mere end et ord i et tag).
”STJERNER OG SMILEYS”
- børns brug af internet, onlinecomputerspil og mobil
Vi har længe lagt op til en form for chataften, og alt tyder på at det bliver d. 28. marts på Køge Bibliotek.
Det bliver en aften hvor børn og deres forældre mødes ved computeren. Her skal der uddeles stjerner og smileys til forskellige sites alt efter om de er sjove, spændende og sikre.
Så snart de sidst praktiske detaljer er på plads, vil du få mere information. Vi sender selvfølgelig PR materiale til alle afdelinger.
Gode input fra markedspladsen
11. januar, 2007 at 17:30 | In DUB | 1 CommentPå Udviklingsdagene i Tune kom der nogle gode idéer til inspiration i DUBarbejdet , som vi løbende vil følge op på:
*At lav en SMS-tjeneste, der kan informere om nyheder.
– Denne gode idé dukker op i flere sammenhænge. Vi afventer, at det bliver teknisk muligt.
*At tage patent på navnet Tidsrøver/købe domænenavnet Tidsrøver.
– Ved lejlighed hører vi Inger nærmere om hendes tanker omkring dette.
*At bruge fodsporene fra hjemmesiden i det fysiske bibliotek.
– Lige i tråd med idéen om at koble det fysiske og virtuelle bibliotek ved enhver lejlighed.
* Månedens film – valgt og kommenteret af børnene.
– En at arbejde videre med i Web 2.0. mulighederne
* Tidsrøverbogmærke
– Ja, det ligger lige for. Sabrina laver jo meget flotte og professionelle reklamesager.
* Bruge afholdte arrangementer på hjemmesiden. Fx lydfiler fra Fantasy-arrangementet.
– Denne gode idé afventer også nogle tekniske muligheder.
Kom endelig fortsat med gode idéer til udvikling af det digitale område, så vores børnehjemmeside hele tiden er dynamisk!!!
Er du forbryder, veninde eller noget helt tredje?
4. januar, 2007 at 17:46 | In DUB | 16 CommentsHvordan skal vores profiler præsenteres – hvad skal de hedde og hvilke spørgsmål skal de indeholde?
Navn
Vi har tidligere omtalt dette nye tiltag som veninde/forbryderalbum, men er ikke enige om hvilket eller om nogen af dem overhovedet er et godt navn – HVAD SIGER I?
Vi mangler inspiration til et godt navn for de profiler, der på en anderledes og sjov måde skal præsenter os på hjemmesiden. Vores bud er kun halve løsninger, så vi sætter vores lid til at I kan finde på noget færdigt.
• Silhuet
• Profil
• Venindebog (Sådan har de gjort i Slagelse)
• Forbryderalbum
Kom gerne med andre forslag…
Indhold:
Profilspørgsmålene skal relatere sig til bibliotekets materialer og tilbud.
f.eks.
- Din ynglings helt (f.eks. Pippi, Harry Potter eller Hitman)
- Det bedste jeg har fundet på biblioteket (navn på bøger, film, en kæreste)
Vi har endnu ikke lavet de endelige spørgsmål, men forestiller os at der ca. vil være ca. 5. Det må ikke blive for langt, så interessante er vi heller ikke ![]()
Har du gode ideer til andre spørgsmål, så kom gerne med dem!
Desuden skal der være et foto.
Her kunne vi genbruge Ann Sigbrits foto på Thyra.
Eller skal vi tage nye i farve?
Udover at ligge som en underside på BØ-webben, skal disse ”profiler” også bruges som ”signatur”. F.eks. ved TT, hvor der underskrives med et link til profilerne.
Kom med dit bud, skriv en kommentar her på bloggen – det er ganske nemt!
Hurtigst muligt, da redaktionen tager den endelige beslutning d. 18.01.07
Hvornår skal du være Tidsrøver?
9. november, 2006 at 16:48 | In DUB, Formidling | 1 CommentSå er der kommet navne på hvornår du står for indholdet til månedens Total Tidsrøver (TT). Se kalenderen på Thyra: http://thyra/275556/Hvis din TT ligger i din ferie eller andet er i vejen – må du sørge for at bytte intern med en kollega.
Vi skulle helst ikke skuffe de forventningsfulde TT-fans
Websnip
26. oktober, 2006 at 16:27 | In DUB, Formidling | 2 CommentsNu skal det være slut med gule post-it, gamle lektører eller hvad vi nu ellers lige har ved hånden. Fremover kan vi i stedet give vores brugere et mere professionelt udtryk med hjem i form af en websnip. Websnippen er et DUB tiltag, som Sabrina har sat pænt op for os.Websnippen kan bruges i vores almindelige formidling, hvor vi ofte henviser til bestemte hjemmeside. Brug websnip til at skrive sådanne adresser til låneren. Der henvises også til DOTBOT og BNG som gode emneindgange generelt, og så er websnippen i bedste biblioteks ånd i et “bogmærkeformat”. Filen med websnippen ligger til fri print på Thyra: http://thyra/275722/
Print løs og brug den i jeres multimedieformidling J
Har du forslags ændringer eller andet så skriv gerne dine tanker her …..
DUB Nyhedsbrev – Status og hvor langt er vi nået?
12. oktober, 2006 at 17:06 | In DUB | 4 CommentsHvad er DUB
DUB er digital udvikling, Børn. Teamet består af Michael Christoffersen, Karin Husted Larsen og Lene Kaalund.
I juli måned præsenterede vi på Thyra vores Gameplan (http://thyra/267128/) som skulle give Jer et indtryk af hvilke arbejdsopgaver vi ville kaste os over.
Nu er det blevet tid for en opsamling.
Design overvejelser og retningslinjer
Som noget af det første gennemgik KHL og LEK Børnewebben og talte om gode og mindre gode dele af denne.
Siden har MIL og MIC suppleret og sammen har vi besluttet at ændre forskelligt på børnewebben i faser, så der ikke er en brat ændring men langsomme forbedringer.
Desuden har vi udarbejdet nogle retnings linjer for børnewebben.
- Generelt flere billeder og mindre tekst.
- Generelt bløde former på Børnewebben (inspiration fra DR og http://design.emu.dk/artik/04/16-punktum.html).
- Både billedforsider og titel skal altid linke til OPAC’en
- Mest muligt skal kunne blive i børnedesignet fx ”Det sker”
- Vi vil være et vindue til Dotbot: dvs. ikke forsøge at gentage men mere supplere de eksisterende tilbud.
Vi har snakket meget om målgruppe for Børnewebben, og MIC mini-brugerundersøgelse viste også, at de lidt større børn fandt Børnewebben barnlig. Vi har ligeledes diskuteret dette på et børneemnemøde. Vi har nu besluttet os for at satse på målgruppen 0 – 12 år, men alle er velkomne. Dog vil vi ikke miste de større børn, hvilket har medført at ungegruppen arbejder på at realisere et webtilbud på koegebib.dk for de 13-18årige.
Fremtidige tiltag og ændringer:
Næste synlige ændring bliver nyt design på Børnewebbens forside, da denne ændring vil syne mest for vores brugere.
Dernæst vil Linksamling (”Ud på nettet”) få en ny indgang, der matcher forsidedesignet (det bløde look). Vi har desuden tilføjet nye kategorier: Crazy, Fantasy, Manga, Musik og Chatrooms.
I november lanceres måneds tema for første gang. Efter en demokratisk afstemning blandt Børnefolk er dette tiltag nu døbt ”Total Tidsrøver”. KHL, MIC og LEK afprøver og tilpasser en skabelon for Total Tidsrøver i november, december og januar. Herefter kommer vores kollegaer på skift på banen med temaer.
Sabrina har sagt ja til at designe et logo for Total Tidsrøver.
Af andre ideer er et forbryderalbum/venindebog over børnepersonalet på tegnebrættet, men denne idé vil vi gerne diskutere med børnefolket på bloggen.
Digitale betragtninger
Vi har i projektgruppen haft flere teoretiske overvejelser, som også har tilført nye betragtninger inden for det digitale område.
Vi har læst og talt om flere spændende artikler om Web 2.0. Hvad rummer begrebet, teknisk såvel som socialt, hvad betyder denne tilgang/tankegang for vores projekt og hvordan kan vi bedst anvende Web 2.0 i digital formidling til børn og i forbindelse med videndeling.
Hvad er web 2.0
- En forståelsesramme/tankegang der omhandler brugen af Internettet.
- Bruge Internettet som ”privat drev” i stedet for at gemme på egen PC
- Derved deles og genbruges viden og informationer i højere grad
- Denne tankegang er baseret på tillid
Web 2.0 tankegangen gennemsyrer allerede flere net tilbud eksempelvis:
- Wikis: Wikipedia (http://www.wikipedia.org/) , Gaffapedia (http://gaffa.dk/pedia/index.php/Forside)
- Weblogs (http://www.blogger.com/start), (http://wordpress.com/), (http://urbanblog.dk/) og mange flere…
- Social bookmarking – del.icio.us (http://del.icio.us/)
Esben Fjord Nielsen har et slideshow som er en introduktion til Web 2.0 begrebet og findes på adressen: http://www.bf.dk/files/dk/Powerpoint/Arrangementer/web2.0-esbenfjord.ppt
Hvordan bruger DUB web 2.0
Praktisk:
I forbindelse med intern videndeling vil vi introducere og invitere alle BØ-kollegaer til at bruge Netvibes og herigennem blogge og dele links via del.icio.us.
Blogging skulle gerne minimere mail strømmen, da faglige diskussioner i stedet samles på bloggen, og alle kommentarer kan ses samlet.
Del.icio.us er smart i forhold til at foretrukne/bookmarks ikke følger med ens login, når man flytter sig fra computer til computer.
Netvibes er en netflade som kan vise nyheder fra blogge, nye links som andre anbefaler og som man derefter kan vælge at tilføje i egen del.icio.us. Desuden kan man efter faglige interesser modtage RSS feeds med nyheder – f.eks. fra KøgeBibliotekerne J.
Teknisk:
Som et nyt element findes der på børnewebben et felt med feeds fra Klog Åge (http://www.koegebib.dk/boern/default.asp ), her kommer automatisk nye link tilføjet i Kloge Åge. Feltet fungerer samtidig som et vindue til Dotbot – sådanne vinduer vil vi som før nævnt forsøge at skabe flere af på Børnewebben.
Vi tager udgangspunkt i metoden Ajax, som er en del af web 2.0 tankegangen der betyder at kunne opdatere enkle elementer i stedet for hele sider. I november lanceres et nyt tiltag på Børnewebben, et Månedstema. MIC og MIL arbejder hen imod at anvende de tekniske dele der ligger i web 2.0 tankegangen, f.eks. i forhold til de test og quizzer der bliver faste elementer på Total Tidsrøver.
Chat aften:
I forbindelse med projektet har vi også ønsket at sætte net-etik på dagsordenen. Vi planlægger at få et arrangement på benene, hvor en foredragsholder skal holde oplæg om det meget aktuelle emne: børns og unges chat på internettet – med efterfølgende mulighed for debat.
Målgruppen for arrangementet skal være tweens og teens (altså børn fra ca. 9 år) og deres forældre. Vi arbejder på at finde den helt rigtige oplægsholder, fordi vi ønsker at aftenen skal give børn og forældre en generel information om den børnekultur, der udfolder sig på nettet og i chatrooms. Aftenen må ikke drukne i advarsler og negativt indhold om mobning og pædofile.
Vi tænker at Chataftenen skal afholdes omkring februar 2
Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.