Jubiii – ny linksamling

25. juli, 2007 at 17:26 | In DUB, Formidling, hjemmeside | Leave a Comment

Så lykkes det, der er kommet ny linksamling på børnehjemmesiden – http://www.koegebib.dk/boern/nettet.asp
Linksamlingen består af en “forside” med de 12 kategoerier – som er præsenteret med måde tekst og billede.
Under hver kategori findes så de links som KHL og LEK har valgt ud – men I andre må meget gerne byde ind med flere. Hvert link har en kort note og et stort billede (som også er link). Til højre har vi atter placeret et vindue til Dotbot med en søgning på et enkelt ord ned i Kloge Åge (tak, Michael).

Vi håber I syntes om vores nye linksamling og derfor formidle den til børnene og selv være med til at udbygge den løbende. Send gerne fede links til KHL eller LEK så tager vi hånd om sagen.
En sidste ting der skal nævnes er at DUB har til hensigt at gennemgå linksamlingen min. 4 gange årligt så der jævnligt bliver luet ud i gamle (uaktuelle) links og evt. oversete døde links.

Venlig hilsen
Karin og Lene

Sprogets legeplads

7. juni, 2007 at 14:35 | In Billedbøger, Børnekultur, Formidling, Rim og Remser, Videndeling | Leave a Comment

Spiloppen ville gerne have et oplæg fra børnebiblioteket om billedbøger og højtlæsning til et forældremøde i børnehaven, d. 23. maj. Her er Slides, Egne noter og Litteraturliste

 JAK

Bogvogterkursus for børnehavebørn

7. juni, 2007 at 14:13 | In Børnekultur, Formidling, Videndeling | 1 Comment

Her er de noter jeg brugte ved Bogvogterkursus for Frændehus Børnehave i april 2007. Brug hvis i kan.. og kommenter endelig og giv nye ideer videre.

Jacob

Bøfakonference i Stockholm

31. maj, 2007 at 13:24 | In Børnekultur, Formidling, Videndeling | Leave a Comment

Så lykkedes det. Drømmen om én Bøfa-konference i Stockholm, som blev undfanget sidst Bøfa var på farten i Vejle og Frederikshavn 2005, kunne realiseres – og mandag d. 7.5 kl. ca. 15.00 myldrede det ind på Sergels Torg med børnebibliotekarer fra alle verdenshjørner.

Rum för barn.

Med til at give næring drømmen om en tur til Stockholm var én af foredragsholderne på den sidste konference. Den daværende leder af Rum för barn Giovanna Jörgensen. Hun fortalte i så glimrende og inspirerede vendinger på svensk med italiensk accent, om den nyindretning man var i fuld gang med at planlægge.

Så er det vidst lige tiden for et tilbageblik. Giovanna Jörgensen er ikke børnebibliotekar, men derimod kunsthistoriker. Hendes drøm var at virkeliggøre drømmen et børnebibliotek i børneperspektiv – og med udgangspunkt i Maria Montessori pædagogiske tanker.

Og det er vidst også lige tid til et lille sidespring. Montesorri var oprindeligt læge – den første kvindelige i Italien – senere begyndte hun at arbejde indenfor psykiatrisk pleje og behandlingen og hun specialiserede sig i åndssvage børn. Hendes arbejde var så vellykket at flere af hendes elever kunne overføres til almindelige skoler. Her fandt Montessori ud af at børnene blev underkuet, og det eneste menneske der var aktivt, var den der underviste.

Maria Montessori’s pædagogik bygger bl.a., på:
- et samfundssyn, hvor børn selv skal have lov udfolde sig, inden for nogen rimelige rammer, og ikke bremses af de voksnes normer og regler. Hun mener at samfundet undertrykker børnene i deres opdragelse, og at disciplin opnås igennem frihed, der tillades dog ikke at barnet må lege frit med materialet.

- et menneskesyn, hvor et barn der opdrages som selvstændigt individ, vil udvikle deres intelligens og koncentration når de får materialer og legetøj at arbejde med, som er tilpasset det enkelte barn, da motorik og intelligens hænger sammen

- Montessori vil opdrage børn til friheden, rammen for valgfrihed er trukket skarpt op, der er ikke plads til formningsaktiviteter. hun mener ”børn tørster efter viden og arbejde, og ikke denne tåbelige leg”. Pædagogens rolle: hvert enkelt barn, som en selvstændig person, der skal støttes og vejledes.

- Montessori’s metoder tager dels udgangspunkt i videnskaben, desuden lægges der vægt på barnets frihed, selvstændighed og udvikling. Hun var den første til at forme møbler og materialer der var tilpasset børn.

Værd at at nævne i indledningen er også at pengene til ombygningen er primært skaffet via private midler. Varehuskæden Åhléns har sponseret skr. 3.240 000 …..

rum6.jpg

Store forventninger – og et bibliotek med lyskurv.

Med baggrund i Giovanna Jörgensen’s indlæg var det med en vis spænding at se det færdige resultat. For nu at blive ved det økonomiske, hvordan forløb så samarbejdet med en privat sponsor? Man havde ideer og deadlines mv. skulle overholdes. I forbindelse med åbningen udgav Åhléns en børnebog – en antologi. Man havde én ide om de emner, man ville have med – men der var ingen indblanding i de enkelte historier.
Samarbejdet virker ret diskret – på et skilt står der kort og godt ”I samarbete med Åhléns”.

Indretningen af biblioteket virker overordentlig gennemført. Gedigne og velforarbejde materialer. Meget enkel indretning for de små, mere avanceret for de større medhuler og inspirerende trapper, og meget enkelt og rolig for de største. Overalt er der lagt stor vægt på æstetik, og især i området for de halvstore børn mange inspirerende detaljer. Små udstillingskasser – f.eks. med en dampmaskine, ure, så man kan se hvad klokken er andre steder i verden osv. osv. Opstillingen er overalt i emner og genre ”Tuddbiler” (brand- og redning), Kärlek, Sagor osv.

Men også masser af praktiske detaljer: Mikrobølgeovn til at lune sutteflasken, og der er friske bleer i automaten.

En rigtig sød detalje er et akvarium med piratfisk

”Rum för barn” er blevet en overvældende succes hvad publikumstilstrømning angår. Der er 1500 – 2000 daglige besøgende. Der er opsat en lyskurv til at regulere tilstrømningen, og et nyt ord er opfundet – barnevognsparkeringsvagt – der hjælper med til at finde p-plads til de mange vogne.

”Rum för barn” er ikke blevet den fredelige oase midt i storbyen som det egentlig var tænkt som …..

Læs mere:

www.kulturhuset.stockholm.se/default.asp?id=1549 – indretning og åbningstider mv.

www.kulturhuset.stockholm.se/default.asp?id=3712 – ” Drömbibliotek för barn blir verklighet”

www.flickr.com – søgeord ”rumforbarn” = 57 billeder.

Dieselverkstaden – Ett ganska ungt och mycket annorlunda bibliotek

Er ”Rum för barn” det pæne, rolige og æstetiske bibliotek så er Dieselverkstaden, så er biblioteket i Dieselverkstaden det ”moderne”, dynamiske, livlige – ikke særligt stille bibliotek.

Dieselverkstaden kort! Konceptet er set før. Gammel industri – i dette tilfælde gamle hæderkronede Atlas Copco flytter ud af byen – og de tomme bygninger indrettes til kulturhus, i dette tilfælde blandt andet 2 teatersale, biografer, museum, billedskole, bibliotek, cafe, osv, osv.

Dieselverkstaden er beliggende i Nacka kommune – ca. 15, min fra Stockholm C. Det er en forstad i befolkningsmæssig vækst. Bystyret: ” I Nacka kommun bildar moderaterna, folkpartiet och kristdemokraterna tillsammans politisk majoritet.” – altså en blå kommune, og det er ikke helt uvæsentligt i forhold til biblioteket i Dieselverkstaden. Der eksperimenteres der med anderledes ”organisationsformer” og ejerforhold. På sin blog beskriver biblioteket sig selv som:

”Ett ganska ungt och mycket annorlunda bibliotek som satsar på ny teknik och stora upplevelser. Drivs i privat regi av ett personalkooperativ, på uppdrag av Nacka kommun”. De ”ansatte” har med andre ord sagt farvel til den trygge kommunale ansættelse !!, og danner en bestyrelse der driver biblioteket på basis af en kontrakt med Nacka kommune. Stigende udlån betyder flere penge – færre det modsatte……
”Dieselverkstadens bibliotek öppnades hösten 2002. Vi vill utmana det traditionella biblioteksbegreppet och istället för långa rader av bokhyllor lämna utrymme för aktiviteter och upplevelser för alla sinnen. Vi har en stor samling dvd-filmer, den senaste och bästa musiken på cd, en välmatad serieavdelning, tv-spel (X-box)
som du kan spela på plats plus mycket annat: böcker, tidskrifter, fanzines, prova på-verkstäder, internetsurfande, musiklyssning, datorspel och myshörnor för både barn och vuxna. I samarbete med musicbrigade.com kan du välja och vraka bland nära 10 000 musikvideos på en musikdator” www.nacka.se/default/PlatsID.2167/vis.1 Altså et bibliotek med en mediemæssig ligestilling.

diesel4.jpgdiesel21.jpg

Der er masse af gode ideer og detaljer i Dieselverkstaden. Det ligger som en integreret del af kulturhuset – og der er ingen skarp grænse mellem mellem café’en i foyeren og selve biblioteket. Det er ikke et stille bibliotek – men mens vi var der, var det støj på den gode måde (det var ikke os der støjede), et hus og et rum der syder af liv. Konsolspil gør sig nu bedst på et stort fladskærms tv. Og der var en rigtig smart ”jukeboks” på prøve – her kunne man med sin USB-nøgle downloade musik, lydbøger, film osv. Den var smart.
Der er 6 ansatte. Der er åbent 53 timer om ugen. Skemaet for de ansatte aftales fra uge til uge. Der 90% selvbetjening….
P.s. Der var navnlig én detalje man som dansker kunne blive rigtigt misundelig på. Også i Sverige har man et mere naturligt forhold til nye medier, udlån og licenser. Prisen er forholdsvis den samme som i DK – men biblioteket kunne gå ned i den nærmeste butik og købe den(t) pågældende film el. spil – og låne det ud. Det var også smart.

Læs mere:
http://www.flickr.com – søgeord ” Dieselverkstaden” (ikke alle billeder er dog fra konferencen) = 38 billeder.

www.blogger.com/profile/08079282255064340615

www.svd.se/dynamiskt/kultur/did_11383908.asp

www.lansmuseum.a.se/besok/diselv.html

www.dieselverkstaden.se

Billerne var taget af Helle Andresen, “Marias23ting” & Peder Lykke Jeppesen

Skriv en kommentar

Af Peder Lykke Jeppesen

Børnenes Bedste Bøger (BBB)

20. december, 2006 at 11:46 | In Billedbøger, Formidling, Præsentation, Videndeling | Leave a Comment

Britta har været til et forældremøde i en børnhave, hvor hun fortalte om højtlæsning og om BBB. Heldigvis lader hun os kigge med i noterne, så vi kan blive klogere, genbruge hendes arbejde eller komme med nye vinkler og ideer.

program.pdf
overhead.pdf
sproglig_udvikling.pdf
valg_og_vurdering.pdf
aktiviteter.pdf
sidegevinster.pdf
anbefaledeboeger.pdf




Hvornår skal du være Tidsrøver?

9. november, 2006 at 16:48 | In DUB, Formidling | 1 Comment

Så er der kommet navne på hvornår du står for indholdet til månedens Total Tidsrøver (TT). Se kalenderen på Thyra: http://thyra/275556/Hvis din TT ligger i din ferie eller andet er i vejen –  må du sørge for at bytte intern med en kollega.
Vi skulle helst ikke skuffe de forventningsfulde TT-fans :-)

Websnip

26. oktober, 2006 at 16:27 | In DUB, Formidling | 2 Comments

Nu skal det være slut med gule post-it, gamle lektører eller hvad vi nu ellers lige har ved hånden. Fremover kan vi i stedet give vores brugere et mere professionelt udtryk med hjem i form af en websnip. Websnippen er et  DUB tiltag, som Sabrina har sat pænt op for os.Websnippen kan bruges i vores almindelige formidling, hvor vi ofte henviser til bestemte hjemmeside. Brug websnip til at skrive sådanne adresser til låneren. Der henvises også til DOTBOT og BNG som gode emneindgange generelt, og så er websnippen i bedste biblioteks ånd i et “bogmærkeformat”. Filen med websnippen ligger til fri print på Thyra: http://thyra/275722/
Print løs og brug den i jeres multimedieformidling 
J
Har du forslags ændringer eller andet så skriv gerne dine tanker her …..

Blog på WordPress.com. | Theme: Pool by Borja Fernandez.
Entries and comments feeds.